Historisk bedst


Historiske Dage uddeler hvert år på festivalen sin egen pris for fornyelse inden for historieformidling. Prisen er på 10.000 kroner og gives til en institution, virksomhed, forening, projekt eller person, som har fornyet måden at formidle historie på. 2016 har været et fornyelsens år – og derfor er der hele 19 nominerede til Historiske Dages Fornyelsespris, i 2017. Mød de nominerede her:

 

Grænseforeningen

Kulturmødeambassadører

Til-livebringelse og aktualisering af det dansk-tyske grænselands historie om at bevæge sig fra konflikt til fredelig sameksistens gennem  dialogmøder om identitet, nationalitet og medborgerskab.

 

 

Museum Sønderjylland Sønderborg Slot

denstorekrig1914-1918.dk

De sønderjyske historiske institutioner har på denstorekrig1914-1918.dk og Facebook samlet oplysninger om faldne sønderjyder i tysk krigstjeneste.

 

Svendborg Museum og Thurø Sejlklub

Smuglerskolen

Et daglangt reenactment-forløb bygget op omkring købmand Carl Johansen fra Søby, der i 1918 var centrum i en stor sag om ulovlig udførsel af varer fra Ærø.

 

Mystery Makers

Magtens hemmelighed

En gådejagt, som er både mainstream underholdning og gedigen oplysning. Magtens hemmelighed, der er udviklet i samarbejde mellem Mystrery Makers og Christiansborg Slot havde i de første tre måneder mere end 3.000 deltagere.

 

Anders Olling og Hans Erik Havsteen

Kongerækken

Podcast, der har gjort et begreb, vi tidligere forbandt med den sorte skole og udenadslære, til et en underholdende og yderst populær gengivelse af danmarkshistorien.

 

Arbejdermuseet

Uhørt Ungdom 

Udstilling, undervisningsprogram og eventprogram om unge og demokrati. Unge medvirkede i kurateringen af udstillingen, unges stemmer indgik i udstillingen, og unge (og andre gæster) kunne producere ny viden i udstillingsperioden.

 

 

Christianshavns Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Malebog og Billedlotteri om Christianshavn

Malebog om Christianshavn med motiver fra det gamle og det nye Christianshavn og billedlotteri med 60 christianshavnermotiver og beskrivelser, som er brugt ved offentlige arrangementer i Christianhavns Beboerhus.

 

 

DR Historie

Historisk graverjournalistik

Serie på DR Histories hjemmeside, hvor der over cirka to måneder blev gravet flere og flere oplysninger frem om en sag af redaktionen, eksperter og frivillige brugere.

 

Genealogisk forum

Genealogisk forum Træf2016

Genealogisk forum Træf2016 var en 12 timers event, der blev afholdt i maj 2016 på Vartov i København med 120 deltagere med det formål at fremme viden om historie og slægtsforskning på en personlig og nyskabende facon.

 

Øhavsmuseet Faaborg

Savn & brand

Udstilling i Faaborg Arrest, der tog publikum tilbage til 1905 og den detaljerige og ulykkelige varetægtsfængsling af 17-årige Janus for brandstiftelse.

 

Nationalmuseet

Historiske morgener

Formidlingskoncept, hvor museets forskere i kort form og uformel tone præsenterer deres forskning over for nye målgrupper.

 

Bisgaard & Rathschau, MegaNørd og Folkeuniversitetet

Shanghai – The Never Ending Bigband Experience

Musikalsk formidlingsforestilling om 1920’ernes Shanghai, der kombinerer historie, live-spillet moderne jazz med 23 musikere og interaktivt design i et samlet kunstnerisk udtryk.

Den Gamle By

Et Somalisk Hjem 2016

Ejerskab og ønsket om at høre til blev omsat til handling, der rækker ud mod nydanskere og ”gammeldanskere”, som får et direkte kig ind i en verden, de ikke kender.

 

Vardemuseerne

Mennesker bag Pigtråd

Læringsforløb om flygtningesituationen i Danmark efter 2. verdenskrig. Med udgangspunkt i den flygtningelejr, der lå i Oksbøl, blev eleverne udstyret med en kuffert og en autentisk flygtningeidentitet, som de skulle have med sig rundt i området.

 

 

DR Historie

Bliv en del af historien

Ny sanselig og involverende måde at formidle historie på med green screen-studie, telefon til fortiden og VR-briller med nyproducerede 360 graders film.

 

Coop

Coop’s 150 års jubilæum

Historieudstillinger og retrovarer i 900 butikker, 3-dagesevent i de 120 største butikker, udgivelse af 3 bøger, og deltagelse i syv madfestivaler og folkemøder.

 

Danmarks Borgcenter

Vikingeborgen

Med VR og 360-gradersfilm har Vikingeborgen gjort arkæologi tilgængelig på en hidtil uset måde – blandt andet ved at man på rundvisningerne kunne se animationer af, hvordan der engang så ud på den flade mark.

 

Frederiksberg Stadsarkiv og Julie Thing

På kanten – fem fortællinger om ytringsfrihed

Podcast med fem skæve og personbårne fortællinger om forholdet mellem ytringsfrihed og censur, og hvordan de har manifesteret sig på og omkring Frederiksberg.

 

Fængselsmuseet

Fem fortællinger

Fem nye permanente udstillinger, tilføjelser til museets hjemmesider og en Twitterprofil med fokus på aktuel debat om en af grundpillerne i Danmark, nemlig retssamfundet, men også samfundets mørke side, og hvordan vi tager os af dem, der har forbrudt sig mod samfundet.