Hvorfor skyder vi nytåret ind?

Når nytåret om lidt fejres, sker det helt sikkert med masser af farver, fyrværkeri og larm. Men hvor længe er nytåret egentligt blevet fejret på den måde?

rumlepot-paa-nationalmuseet

Gammel dansk rumlepotte på Nationalmuseet.

At man skal ’larme’ nytåret ind, er en gammel tradition.
Ifølge gammel folketro var troldfolk og dæmoner særligt farlige i skellet mellem det nye og det gamle år. Man larmede for at skræmme de onde væsner væk.
Siden middelalderen har man kastet med lertøj for at larme omkring nytårstid, og i Sønderjylland gik man tur med rumlepotten, der også lavede en skrækkelig larm.

Senere begyndte man at skyde nytåret ind. Det ældste kendte nytårsskyderi i Danmark fandt sted den 1. januar 1659. Kanonerne på Københavns volde blev affyret tre gange, og i pauserne mellem kanonernes skud affyrede soldater og borgere geværer op i luften.

Ni år senere vides det med sikkerhed, at privatpersoner også skød nytåret ind; skrædderen Christen Simmensen fra Helsingør blev arresteret nytårsaften 1967-68 for at skyde nytåret ind ved at affyre sin bøsse op i luften.

Festfyrværkeriet går langt tilbage i dansk historie. Blandt andet blev der affyret fyrværkeri ved Frederik 2.s kroning i 1559. I mange år var det dog kun kongen, som måtte affyre fyrværkeri.
Først i starten af 1900-tallet kunne den almindelige dansker købe fyrværkeri. Det er fra denne tid, det bliver normalt at skyde nytåret ind med fyrværkeri, der dengang blot bestod af ’frøer’ og ’kinesiske pistoler’; små ”exploderende genstande”.