Hvor langt er vi egentligt kommet?

Nutidens lingeri, med blonder, opstramning og sexappeal, er måske en del mere behageligt end de ribbensknusende korsetter fra før 1900, men har i høj grad samme funktion. Undertøjet viser tidens kvindeidealer og afspejler både idéen om, hvordan en rigtig kvinde ser ud, og hvilken rolle hun har i samtiden.

 

I 1800-tallet var timeglasset den mest eftertragtede figur. Taljen skulle være så lille som muligt, og kjolen strutte ud fra hoften af. På billedet ser man et korset, som er ved at blive bundet, med en chemise nedenunder. Den næste del af påklædningen ville bestå i at få åbne mamelukker på – hvilet er to rør der sidder sammen i taljen.

 

 

 

Det fine, lyse sæt er fra omkring 1930’erne. Her var den slanke, sunde krop idealet, så undertøjet skulle blot fremhæve de små former. Brystholderen har skåle, hvilket er en ret ny tendens på dette tidspunkt.

 

 

 

 

 

 

 

Det laksefarvede sæt er fra 1940’erne. Godt og praktisk i bomuld og en farve, der ikke behøver vaskes så tit. Strømperne er kraftige og sættes fast til hofteholderen – så er der styr på sagerne. Husk på, at dette er årtier før strømpebuksen opfindes. Korselettet er en praktisk mellemvare, der former og støtter kroppen, men stadig er behagelig og praktisk. Behagelig og praktisk er nøgleord for de trange 1940’ere.

 

 

 

Det skønne strutskørt og den gule brystholder er fra 1950’erne. Efter krigen og Diors ‘new look’ kommer der igen fokus på den kurvede krop. Brystholderne er torpedotypen, der hejser brysterne op og former dem i spidser. Strutskørtet understreger periodens genoptagen af tidligere tiders beklædningsgenstande og ses i alle dele af moden. Det hele er i nylon, hvilket er nyt i undertøj i 1950’erne.

 

 

 

Fra korsettets stive timeglasfigur, over spirellaen til nutidens unævnelige shapewear. Hør historien og oplev 100 års kvindeidealer i et forrygende undertøjsshow vist frem af etnolog Frederikke Heick søndag d. 26. marts kl. 14.30.